Hvilken frugtpresse er bedst?
Hvilken frugtpresse, der er bedst for dig, afhænger af flere faktorer, blandt andet hvor mange frugttræer du har, og hvor meget most eller juice du planlægger at presse. Det handler også om personlige præferencer og forudsætninger som eksempelvis den ønskede arbejdsindsats og adgang til vand. For at hjælpe dig med at finde den frugtpresse, der passer bedst til dine behov, har vi her lavet en nyttig guide.

Hvordan vælger jeg den rigtige frugtpresse?
For at du kan vælge den rigtige frugtpresser og finde den, der føles bedst for dig, er der en del ting, du skal overveje. Det vigtigste spørgsmål er, hvor meget juice eller most, du ønsker at kunne moste. Hvis du har mange frugttræer og ønsker at presse frugt i større skala, skal du bruge en stor frugtpresse, men samtidig også en presse, der er effektiv i brug. Men hvis du kun har et par frugttræer og vil prøve at lave din egen most i mindre skala, kan en af vores mere simple frugtpressere være en bedre mulighed.
Vigtige spørgsmål for at finde den bedste frugtpresse:
- Hvor mange frugttræer har du?
- Hvor meget og hvor ofte vil du presse most eller juice?
- Har du adgang til vandslange med vandtryk på 2-2,5 bar?
- Hvor enkelt skal det være?
Tre forskellige typer af frugtpressere
I vores sortiment finder du tre forskellige typer frugtpressere. De fungerer på lidt forskellige måder, selvom den grundlæggende funktion er den samme. Du vil sagtens kunne lave most og saft med alle tre modeller, men de egner sig til forskelligt brug, alt efter hvor meget frugt du skal presse. Når du har valgt den type frugtpresse, der passer bedst til dig, skal du også vælge størrelse.
De tre forskellige typer af frugtpressere er:
- Skruepresse / Frugtpresse Original / Frugtpresse INOX
- Hydraulisk Frugtpresse / Pakkepresse
- Hydropresse

Skruepresse / Frugtpresse Original / Fruktpresse INOX
Skruepressen passer bedst til dig, der har få frugttræer eller vil prøve at presse most i mindre skala. Har du cirka 1-4 frugttræer, kan vi anbefale denne frugtpresse. Frugtpresse Original og Frugtpresse INOX er en skruepresse, hvor man manuelt skruer pressepladen ned i pressekurven. Saften eller mosten vil så sive ud gennem hullerne i den rustfri stålpressekurv. Skruepressen har en trapezformet gevindstang, der gør, at du nemt kan få en masse kraft i presningen, uden at du selv skal lægge for meget fysisk kraft i.
En stor fordel ved Frugtpresse Original og Frugtpresse INOX er enkelheden. De er meget let at bruge, og der kræves ingen vand- eller el-tilslutning ved presning. Passer godt som første presser, hvis du vil teste, hvordan det er at moste dine egne æbler. En skruepresse kan selvfølgelig bruges til at lave saft og juice med andre frugter.
Vi har skruepresser i forskellige størrelser, fra 5 liter op til 20 liter. Vores frugtpresser fungerer også rigtig godt til at presse honning - eksempelvis hård lynghonning, der ikke kan slynges, kan i stedet presses i vores frugtpresse.
Hydraulisk frugtpresse
Hvis du skal presse større mængder frugt, men stadig gerne vil have en frugtpresse, der er meget enkel og nem at bruge, er en hydraulisk frugtpresse et rigtigt godt alternativ. Den er tilpasset til at håndtere både mindre og større mængder frugt, uden at arbejdet bliver belastende. Denne frugtpresse behøver heller ikke strøm eller vand til presning, men du slipper for at presse pressepladen ned ved at skrue. I stedet bruger den en hydraulisk donkraft, som letter arbejdet på en enkel måde. Afhængig af frugtpressens størrelse leverer den hydrauliske donkraft en kraft på 3 tons eller 5 tons på pressepladen.
En hydraulisk frugtpresse er velegnet, hvis du har omkring 3-10 frugttræer i haven, eller hvis du blot ønsker at kunne presse din egen most med minimal indsats. En hydraulisk frugtpresse fungerer også fortræffeligt, hvis du vil presse saft eller juice af flere forskellige frugter og grøntsager.
Vores hydrauliske frugtpressere findes i to forskellige størrelser, den mindste har en volumen på 23 liter og den største 50 liter.


Hydropresse
Hvis du vil lave din egen most i lidt større skala, er en hydropresse et godt valg af frugtpresse. Den passer fortrinligt, hvis du tidligere har prøvet at lave din egen juice eller most, men leder efter et mere effektivt alternativ. Til en hydropresse skal du have adgang til en haveslange med et tryk på 2-2,5 bar. Du forbinder vandslangen til en gummimembran, der er placeret i pressekurven. Vandet får så membranen til at udvide sig og frugtmassen presses ud mod siderne i frugtkurven.
Der kræves med andre ord ingen indsats overhovedet fra din side under selve presningen. Den er også meget effektiv, når det kommer til at få mest mulig saft ud af frugtmassen. Du skal blot huske på, at der skal være adgang til en vandslange. En hydropresse passer bedst, når du har meget frugt, der skal presses, idet den er meget effektiv og kun kræver meget lidt fysisk anstrengelse. Vi har i vores sortiment også mindre hydropressere, der passer til dig, der bare ønsker en meget effektiv frugtpresse og gerne vil presse mindre mængder ad gangen.
Størrelser på frugtpressere
Valget af model af frugtpresse er naturligvis meget vigtigt, men mindst lige så vigtig er størrelsen på frugtpressen. Hvis du effektivt vil kunne lave store mængder juice eller most, skal du vælge en større størrelse for at arbejdet bliver effektivt. Vælger du en frugtpresser, der er for lille i størrelsen, er der risiko for, at du oplever arbejdet som drøjt og tungt, og at presningen ikke flyder, som det skal.
For at gøre det nemmere for dig at vælge både den rigtige type frugtpresse og den rigtige størrelse, har vi sammensat en vejledende tabel.
| Produkt | Kapacitet | Udbytte | Vores anb. |
|---|---|---|---|
| Frugtpresse INOX 5L | 4,5 kg | 45-55% | 1 æbletræer |
| Frugtpresse Original 12L | 11 kg | 45-55% | 1-3 æbletræer |
| Frugtpresse Original 18L | 17 kg | 45-55% | 2-4 æbletræer |
| Frugtpresse INOX 14L | 13 kg | 45-55% | 1-3 æbletræer |
| Frugtpresse INOX 20L | 19 kg | 45-55% | 2-4 æbletræer |
| Hydraulisk Pakkepresse 22L | 55-65% | ||
| Hydraulisk Pakkepresse 35L | 28 kg | 55-65% | 4-8 æbletræer |
| Hydraulisk Frugtpresse 23L | 24 kg | 50-60% | 3-6 æbletræer |
| Hydraulisk Frugtpresse 50L | 45 kg | 50-60% | 5-10 æbletræer |
| Hydropresse 20L | 16 kg | 55-65% | 2-5 æbletræer |
| Hydropresse 40L | 34 kg | 55-65% | 4-15 æbletræer |
| Hydropresse Lancman VSX 80L | 73 kg | 55-65% | 5-25 æbletræer |
| Hydropresse 67L - Vipbar | 55-65% | ||
| Hydropresse 90L - Vipbar | 82 kg | 55-65% | 5-50 æbletræer |
Udbyttet afhænger af æblesort, årstid og modenhed mv. Det skal ses som en grov vurdering.
Det skal du tænke på når du vælger frugtpresse
Når du skal finde den frugtpresser, som passer bedst til dig, er det godt at foretage en gennemtænkt beslutning. Du skal naturligvis ikke købe en frugtpresse, som hurtigt bliver for lille. Men det giver heller ikke mening at købe den største og mest avancerede model, før du ved om presning af hjemmelavet most er noget for dig.
Overvej hvor mange kilo æbler, det er rimeligt, at du rent faktisk kan presse. Man plejer at sige, at et lille æbletræ giver omkring 50 kilo æbler, mens et stort kan give op til 250 kilo æbler. Høsten varierer dog fra år til år. Kommer du til at presse alle dine æbler? Eller vil du gemme nogle til at lave for eksempel æblemos?
Læs om de forskellige frugtpressere og størrelser for at finde den frugtpresse, der passer bedst til dig. Føler du dig usikker, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice for yderligere hjælp. Vi hjælper dig altid med at finde den frugtpresse, der passer til dine behov!